Giv dit hus frakke på

Udvendig facadeisolering er den bedste måde at isolere sit hus på, men ikke den nemmeste. Isoler Huset har specialiseret sig indenfor dette område, og kan tilbyde Danmarks bedste priser.

Facadeisolering er hyppigt udbredt syd for grænsen, og udmærker sig ved at man ”pakker” huset ind i facadeisoleringsbatts. Isoleringen er typisk 50 til 200 mm tyk og bliver fastgjort direkte på facaden med speciel lim og dyvler. Herefter bliver det isoleringen pakket ind med armeringsnet lagt i en underpuds for at styrke facaden. Alle kanter ved vinduer, døre, hjørner osv. bliver forstærket med metalbånd.
Til slut pudses huset op i silikonepuds i valgfri farve, og det færdige resultat er et nypudset energirigtigt hus i flot finish. Silikonepudsen er specielt fremstillet til netop facadeisolering og overholder nutidens brandkrav. Vi facadeisolerer både med polystyren og mineraluld. Den færdige isolering er selvfølgelig diffusionsåben.

Vi klarer alt følgearbejde i forbindelse med den tykkere facade, forlængelse af elkabler og ventilationer, flytning af nedløbsrør, tilpasning af fliser ved sokkel samt vi kan rykke/skifte vinduer ud hvis nødvendigt.

Fordele ved facadeisolering:

– Spar ca. 40-60 % af varmeudgiften
– Undgår kuldebroer
– Mindsker ikke indvendigt boligareal
– Mindsker fugtproblemer
– Mindsker støjgener betydeligt
– Ingen indvendige gener ved etablering
– Beskytter muren
– Giver en flot facade

Ved stort set alle slags isoleringsforbedringer kan der gives tilskud fra den lokale energi leverandør. Isoler Huset kan hjælpe med at indberetningen sker korrekt, og tilskuddet vil blive modregnet næste energiopkrævning. Typisk ligger tilskuddet for facadeisolering på 5.000,- til 10.000,- alt efter energibesparelsen.

Hvad koster det?

Nedenstående er en faktisk besparelse på en varmeregning på en klassisk muremestervilla fra 1937 på 150 m², opvarmet med naturgas, og som har fået 100 mm facadeisolering:

Varmebesparelse grøn (1)

Du kan læse mere om facadeisolering her:

 

Timelapsevideo over fuldt facadeisoleringsprojekt

Ældre villa fra 1920 bygget i hult træskelet beklædt forskalningsbrædder med 5 cm slaggerplader som facade.

Villaen er blevet strippet for facadebeklædning indtil bagsiden af pudsede indervægge. Træskellet er herefter fyldt op med 100 mm mineraluld, som bliver beklædt med krydsfiner, der herefter bliver facadeisoleret med 100 mm facadebatts. Sokkel isoleres i 50 mm polystyren. Alle vinduer samt tagrender bliver skiftet. Huset pudses op i hvid med grå sokkel.
Hele projektet tager lige under 4 uger, og hele processen er i denne time lapse video, forkortet ned til under 1 minut.